.\" -*- coding: UTF-8 -*- .\" Copyright (c) 2002 Andries Brouwer .\" .\" %%%LICENSE_START(VERBATIM) .\" Permission is granted to make and distribute verbatim copies of this .\" manual provided the copyright notice and this permission notice are .\" preserved on all copies. .\" .\" Permission is granted to copy and distribute modified versions of this .\" manual under the conditions for verbatim copying, provided that the .\" entire resulting derived work is distributed under the terms of a .\" permission notice identical to this one. .\" .\" Since the Linux kernel and libraries are constantly changing, this .\" manual page may be incorrect or out-of-date. The author(s) assume no .\" responsibility for errors or omissions, or for damages resulting from .\" the use of the information contained herein. The author(s) may not .\" have taken the same level of care in the production of this manual, .\" which is licensed free of charge, as they might when working .\" professionally. .\" .\" Formatted or processed versions of this manual, if unaccompanied by .\" the source, must acknowledge the copyright and authors of this work. .\" %%%LICENSE_END .\" .\"******************************************************************* .\" .\" This file was generated with po4a. Translate the source file. .\" .\"******************************************************************* .TH INTRO 1 "13. august 2020" Linux "Brugermanualen for Linux" .SH NAVN intro \- introduktion til brugerkommandoer .SH BESKRIVELSE Afsnit 1 i manulaen beskriver brugerkommandoer og værktøjer, for eksempel, værktøjer til filmanipulation, skalværktøjer, kompilere, internetbrowsere, fil\- og billedfremvisere og redigeringsprogrammer med mere. .SH NOTER Linux er en variant af UNIX, og som første tilnærmelse så fungerer alle kommandoer under UNIX præcis på samme måde under Linux (og FreeBSD og en masse andre UNIX\-lignende systemer). .PP Under Linux er der GUI'er (grafiske brugerflader), hvor du kan pege samt klikke og trække, og forhåbentlig få lavet noget arbejde uden først at skulle læse en masse dokumentation. Det traditionelle UNIX\-miljø er en CLI\-grænseflade (kommandolinjegrænseflade), hvor du taster kommandoer for at fortælle computeren, hvad den skal gøre. Det er hurtigere og mere funktionsrigt, men kræver at du kender til kommandoerne. Udover et absolut minimum, for at komme i gang. .SS Logind For at komme i gang med arbejdet skal du først åbne en session ved at angive dit brugernavn og adgangskode. Programmet \fBlogin\fP(1) starter så en \fIskal\fP (kommandofortolker) for dig. I tilfældet med et grafisk logind, så får du en skærm med menuer eller ikoner og et museklik vil starte en skal i et vindue. Se også \fBxterm\fP(1). .SS Skallen Man taster kommandoer til \fIskallen\fP, kommandofortolkeren. Det er ikke indbygget, men er bare et program og du kan ændre din skal. Alle har deres favorit. Standarden kaldes \fIsh\fP. Se også \fBash\fP(1), \fBbash\fP(1), \fBchsh\fP(1), \fBcsh\fP(1), \fBdash\fP(1), \fBksh\fP(1), \fBzsh\fP(1). .PP En session kan se således ud: .PP .in +4n .EX knuth login: \fBaeb\fP Password: \fB********\fP $ \fBdate\fP Tir 6 aug 23:50:44 CEST 2002 $ \fBcal\fP August 2002 sø ma ti on to fr lø 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 $ \fBls\fP bin tel $ \fBls \-l\fP total 2 drwxrwxr\-x 2 aeb 1024 aug 6 23:51 bin \-rw\-rw\-r\-\- 1 aeb 37 aug 6 23:52 tel $ \fBcat tel\fP maja 0501\-1136285 peter 0136\-7399214 $ \fBcp tel tel2\fP $ \fBls \-l\fP total 3 drwxr\-xr\-x 2 aeb 1024 aug 6 23:51 bin \-rw\-r\-\-r\-\- 1 aeb 37 aug 6 23:52 tel \-rw\-r\-\-r\-\- 1 aeb 37 aug 6 23:53 tel2 $ \fBmv tel tel1\fP $ \fBls \-l\fP total 3 drwxr\-xr\-x 2 aeb 1024 aug 6 23:51 bin \-rw\-r\-\-r\-\- 1 aeb 37 aug 6 23:52 tel1 \-rw\-r\-\-r\-\- 1 aeb 37 aug 6 23:53 tel2 $ \fBdiff tel1 tel2\fP $ \fBrm tel1\fP $ \fBgrep maja tel2\fP maja 0501\-1136285 $ .EE .in .PP Her afsluttede tast af Control\-D sessionen. .PP \fB$\fP her var kommandoprompten – det er skallens måde at indikere, at den er klar til den næste kommando. Prompten kan tilpasses på en masse måder, og man kan inkludere ting som brugernavn, maskinnavn, nuværende mappe, tid og så videre. En tildeling PS1=»Hvad så, makker? « vil ændre prompten som indikeret. .PP Vi kan se, at der er kommandoer \fIdata\fP (der viser dato og tid), og \fIcal\fP (der viser en kalender). .PP Kommandoen \fIls\fP viser indholdet for den nuværende mappe – det fortæller dig hvilke filer du har. Med tilvalget \fI\-l\fP får du en lang visning, der inkluderer ejeren og størrelsen samt dato på filen. Derudover vises rettighederne folk har for at læse og/eller ændre filen. For eksempel er filen »tel« 37 byte lang, ejet af aeb og ejeren kan læse og skrive til den, andre kan kun læse den. Ejer og rettigheder kan ændres med kommandoerne \fIchown\fP og \fIchmod\fP. .PP Kommandoen \fIcat\fP vil vise indholdet af en fil. (Navnet er fra »concatenate and print«: alle filer angivet som parametre sammenkædes og sendes til »standardud« (se \fBstdout\fP(3)), her terminalskærmen). .PP Kommandoen \fIcp\fP (fra engelsk »copy«) vil kopiere en fil. .PP Kommandoen \fImv\fP (fra engelsk »move«), omdøber den kun. .PP Kommandoen \fIdiff\fP viser forskellene mellem to filer. Her var der ikke noget resultat, da der ingen forskel var. .PP Kommandoen \fIrm\fP (fra engelsk »remove«) sletter filen, og vær forsigtig! Den er væk. Ingen affaldskurv eller noget andet. Slettet betyder mistet. .PP Kommandoen \fIgrep\fP (fra »g/re/p«) finder forekomster af en streng i en eller flere filer. Her finder den Majas telefonnummer. .SS "Stinavne og den nuværende mappe" Filer befinder sig i et stort træ, filhierarkiet. Hver fil har et \fIstinavn\fP, der beskriver stien fra roden af træet (der kaldes \fI/\fP) til filen. For eksempel kan sådan et fuldt stinavn være \fI/home/aeb/tel\fP. Hvis man altid skulle bruge det fulde stinavn ville det være upraktisk, og navnet på en fil i den nuværrende mappe kan forkortes ved kun at angive den sidste komponent. Derfor kan \fI/home/aeb/tel\fP forkortes til \fItel\fP, når den nuværende mappe er \fI/home/aeb\fP. .PP Kommandoen \fIpwd\fP udskriver den nuværende mappe. .PP Kommandoen \fIcd\fP ændrer den nuværende mappe. .PP Prøv alternativt kommandoerne \fIcd\fP og \fIpwd\fP og undersøg \fIcd\fP\-brug: »cd«, »cd .«, »cd ..«, »cd /« og »cd \(ti«. .SS Mapper Kommandoen \fImkdir\fP laver en ny mappe. .PP Kommandoen \fIrmdir\fP fjerner en mappe, hvis den er tom, og brokker sig ellers. .PP Kommandoen \fIfind\fP (med en noget barok syntaks) vil finde filer med de angivne navne eller andre egenskaber. For eksempel vil »find . \-name tel« finde filen \fItel\fP startende i den nuværende mappe (der kaldes \fI.\fP). Og »find / \-name tel« vil gøre det samme, men startende i roden af træet. Store søgninger på en disk med mange GB vil være tidskrævende og det kan så være bedre at bruge \fBlocate\fP(1). .SS "Diske og filsystemer" Kommandoen \fImount\fP vil vedhæfte filsystemet fundet på nogle diske (eller diskdrev, eller cd\-rom eller andet) til det store filsystemhierarki. Og \fIumount\fP frakobler igen. Kommandoen \fIdf\fP vil fortælle dig hvor meget din disk stadig er fri. .SS Processer På et UNIX\-system kan mange bruger\- og systemprocesser afvikles på samme tid. Dem du kommunikerer med afvikles i \fIforgrunden\fP, de andre i \fIbaggrunden\fP. Kommandoen \fIps\fP vil vise dig hvilke processer, der er aktive og hvilket nummer disse processer har. Kommandoen \fIkill\fP gør, at du kan komme af med dem. Uden dette tilvalg er det en venlig forespørgsel: gå venligst væk. Og »kill \-9« efterfuldt af nummeret på processen er et øjeblikkeligt drab. Processerne i forgrunden kan ofte dræbes ved at taste Control\-C. .SS "Indhent information" Der er tusindvis af kommandoer, hver med mange tilvalg. Traditionelt er kommandoer dokumenteret i \fImanulasider\fP, (som denne), så at kommandoen »man kill« vil dokumentere brugen af kommandoen »kill« (og »man man« dokumenterer kommandoen »man«). programmet \fIman\fP sender teksten igennem en \fItekstsøger\fP, normalt \fIless\fP. Tryk på mellemrumstasten for at gå til næste side, tryk q for afslut. .PP I dokumentationen er det kutyme at referere til manualsider ved at angive navnet og sektionsnummeret, som i \fBman\fP(1). Manualsider er kortfattede og gør, at du hurtigt kan finde nogle glemte detaljer. For nybegyndere er en introduktionstekst med flere eksempler og forklaringer nyttig. .PP En masse GNU/FSF\-programmer har en medfølgende info\-fil. Tast »info info« for en introduktion om brugen af programmet \fIinfo\fP. .PP .\" .\" Actual examples? Separate section for each of cat, cp, ...? .\" gzip, bzip2, tar, rpm Specielle emner behandles ofte i HVORDAN'er. Se i \fI/usr/share/doc/howto/en\fP og brug en browser hvis du finder HTML\-filer der. .SH "SE OGSÅ" \fBash\fP(1), \fBbash\fP(1), \fBchsh\fP(1), \fBcsh\fP(1), \fBdash\fP(1), \fBksh\fP(1), \fBlocate\fP(1), \fBlogin\fP(1), \fBman\fP(1), \fBxterm\fP(1), \fBzsh\fP(1), \fBwait\fP(2), \fBstdout\fP(3), \fBman\-pages\fP(7), \fBstandards\fP(7) .SH KOLOFON Denne side er en del af udgivelse 5.10 for Linux \fIman\-pages\fP\-projektet. En beskrivelse af projektet, information om fejlrapporter og den seneste version af denne side, kan findes på \%https://www.kernel.org/doc/man\-pages/. .PP .SH OVERSÆTTELSE Oversættere af denne manual til dansk Joe Hansen . .PP Denne oversættelse er gratis dokumentation; læs .UR https://www.gnu.org/licenses/gpl-3.0.html GNU General Public License version 3 .UE eller nyere for ophavsretbetingelser. Der er INGEN ANSVAR. .PP Hvis du støder på fejl i oversættelsen af ​​denne vejledning, skal du sende en besked til .MT debian-l10n-danish@lists.debian.org .ME .